Glemt log på?   Registrer  

Der har været gang i udstillingerne i år, selvom rejseriet har været lidt begrænset.

Det startede med at Anne måtte takke pænt nej tak til at være dommer ved EM i Belgien, da hun selv havde inviteret til sin egen runde fødselsdag, hvilket ærgrede hende ganske gevaldigt.

Det gik dog ikke værre end der kom en invitation til at bedømme det tyske mesterskab i Leun (CAGD), så som året før, tog vi flyveren, lejede en bil og havde et par gevaldigt hyggelige dage i det sydtyske sammen med en masse af de hyggelige guppyfolk vi efterhånden kender ret godt rundt omkring i Europa.

Det mærkes hurtigt på stemningen når man allerede kender folk rundt omkring og det var næsten som at komme hjem igen.

Næste år afholder CAGD som bekendt en EM udstilling, men det bliver ikke i Leun som de forrige år, men i Schwalmtal ovre ved den hollandske grænse.

 

I sommers havde vi et fornøjeligt hjemmemøde her på matriklen, hvor klubbens medlemmer blev tvangsindlagt som forsøgspersoner på undertegnedes evner i et køkken, men de lever da alle endnu.

 

Anne har deltaget i EM for par og vi var selv i England under den sidste afdeling.

Englænderne går virkelig all in når de arrangerer og der var et kæmpe fremmøde, hvilket til dels skyldes at klubben er for alle levende fødende og ikke kun IKGH guppyer.

Ud over at møde gamle kendinge, mødte vi også Andrew og Helven som var i gang med at arrangere næste års VM i Kina, så nu går vi og tænker lidt over om vi skal takke ja tak til at deltage, så Anne kan dømme VM.

Anne strøg forøvrigt med pokalen for spydhalekategorien og sluttede sammenlagt på en pæn 3. plads for EM 2013.

 

I Køge var den årlige messe skåret ned til 1 dag, men vi tog alligevel afsted og rendte heldigvis på både tyske og danske guppyfolk, så det blev en helt hyggelig dag.

Vi sluttede sæsonen af med klubmesterskab og generalforsamling i forbindelse med Skivemessen og selvom vi havde lidt dårlig samvittighed over vi ikke selv havde mulighed for at deltage i det praktiske før og efter arbejde, så blev det alligevel - som sædvanlig - en hyggelig oplevelse i selskab med Danmarks bedste guppyklubs medlemmer.

Vi glæder os allerede til næste års sæson går i gang.

- Jeg er medlem af DSG, men jeg har ingen fisk.

- Nå hvorfor det, har du ikke andet at bruge dine penge på?

- Jo såmænd, men et medlemskab er jo som bekendt et husstandsmedlemskab og gælder derfor også mig, men jeg betaler alligevel mit eget medlemskab.

- Undskyld nu fatter jeg intet, du er medlem men har ingen fisk men har to medlemskaber? 

- Ja det lyder måske lidt rodet, men det er altså konen der har interessen for guppyen.

- Øh, - men du betaler alligevel for dig selv?

- Tja, jeg er medstifter af klubben, administrator på siden og så bakker jeg op om min kones hobby, for jeg synes at folk skal have lov til at udleve det de virkelig brænder for. Det er alligevel mig der ordner alle akvarierne derhjemme og jeg vil jo gerne bidrage med hvad jeg kan, sååå....

- Du er en mærkelig men flink mand Peter....

Ovenstående konversation har jeg efterhånden haft en del gange i det forløbne år, når jeg har skulle forklare kollegaer og andre, hvorfor jeg lige er fraværende et par dage.

Men hvad har jeg så fået ud af det sidste år?

Ja jeg har jo ikke været med på alle messerne/udstillingerne i det jyske, så noget er jeg gået glip af, men de ting jeg har oplevet, vil jeg alligevel se tilbage på i dette skriv.

Som nævnt er det i bund og grund konens hobby, men da jeg allerede fra starten af lovede at stå hende bi og hjælpe med hvad jeg kan, så er jeg jo blevet slæbt med rundt omkring mere eller mindre frivilligt - nok mest mere....

Da hun har taget dommeruddannelsen i år, så har der været flere udlandsture end først planlagt, men da vi nyder at tage på udflugt sammen, så er det jo et plus.

Vi startede i Juli med at tage til Ueckermünde i det gamle østtyskland, hvor Anne skulle gå føl som sidste del af sin dommeruddannelse. 

Det var 3 dejlige dage i fantastisk hyggeligt selskab, dels med folk jeg før har mødt, blandt andet da de var dommere i Aarhus 2011 da vi havde udstilling der, og dels folk der har besøgt os privat.

Jeg tror det er første gang jeg har siddet ved et middagsbord hvor der blev talt lige så mange sprog som der var deltagere og der gik da også et par dage, inden man kunne tænke en fornuftig tanke på almindeligt dansk.

Det sjove ved guppyfolk er jo at de kan ikke sættes i bås.

Der er rig som fattig, forretningsfolk og menigfolk i træsko, men fælles for alle er, at der er ingen forskel på folk, omend vi alle er nok så forskellige.

Det er det nemmeste folkefærd at indlede en samtale med og det glider så dejligt naturligt.

Mens fruen rendte rundt og bedømte akvarier, kunne jeg jo så passende bruge tiden på at tale med folk, gå tur i den flotte gamle by vi boede i og ellers tage en masse billeder.

 

I August måned blev Anne så inviteret til at bedømme en afdeling af EM i Polen, nærmere betegnet i Szczecin og så var det ellers om at starte bilen op igen og køre samme vej som sidst, dog lige med et venstresving langt ovre i østtyskland, ind over den Polske grænse. 

I Polen blev det til et glædeligt gensyn med flere af de personer vi allerede havde mødt og et dejligt møde med en masse nye mennesker. 

Polakkerne har deres eget klubhus, hvor vi blandt andet blev inviteret til stor middag ved langbord. 

Igen fik jeg masser af tid til at gå på byvandring for mig selv og vælte mig i nye indtryk og få gjort op med en masse fordomme - eller få bekræftet - omkring Polen og det polske folk.

Her i huset er der ihvertfald stor enighed om at der vil vi gerne ned igen. Søde elskværdige og meget hjælpsomme mennesker og nye venner.

 

September måned var det tid til Køgemesse og vores årlige klubmesterskab. 

For at råde bod på vores manglende deltagelse i det jyske, blev hele weekenden sat af til Køge, så efter at have mødt op fredag eftermiddag for at rose Karsten og Dennis der havde været i gang fra morgenstunden med at sætte standen op, tog vi et par tyske guppyvenner med hjem til overnatning i privaten.

Lørdag morgen mødte vi op på messen så Anne kunne bedømme fisk med Flemming og resten af weekenden gik på messen med at hygge med klubbens medlemmer og alle de fremmødte gæster.

Lørdag aften var der gallamiddag med stor deltagelse fra de udstillende klubber/forhandlere/organisationer med god mad og hygge.

Efter søndagens auktion pakkede vi standen sammen igen og så regnede jeg faktisk med at vores guppyår var ved at være slut.

 

Sådan gik det ikke, for pludselig lå der endnu en invitation til Anne, denne gang på bedømmelse at en EM udstilling i Leun nede ved Frankfurt. 

Da vi på daværende tidspunkt gik og ventede på at få vores nye bil, besluttede vi at tage turen med fly denne gang og så leje en bil på stedet, men det er bare nemmere og hyggeligere at tage turen hjemmefra i egen bil - især når flyet hjem er forsinket.....

Nå, - sydtyskland er jo også hyggeligt, uanset hvordan man er kommet derned og heller ikke denne tur blev en skuffelse, omend det stiller store krav til påklædningen, når man skiftevis går fra et varmt engroslager med 1000 akvarier, til butikken foran hvor der var ca. 15°.

Her fik vi endelig mulighed for at møde nogle af de tyskere vi kun har talt med på Facebook men aldrig mødt, hilst på en ny fransk dommer, fået lovning på et besøg af et par sydtyskere til vores næste udstilling i Danmark og boet på rigtigt pensionat med Steve fra England (igen - vi var også sammen i Polen) og franskmændende.

Nu er sæsonen slut, men vi - ja jeg siger/skriver vi og ikke kun Anne - ser allerede frem mod næste år, hvor Anne vil deltage i EM med egne fisk.

Vi har også planlagt at tage til udstillingen i Italien (i egen bil) og måske kommer der også en invitation til en bedømmelse et eller andet sted i Europa?

August 2013 er allerede reserveret til vores egen internationale udstilling hvor du forhåbentlig også møder op. Man får så dejlig mange ligesindede venner.....

Vi ses derude!

Jeg vil her vise hvordan jeg har lavet min nyeste dibbedut C",)

Det er ikke mig der har fundet på den men den er så let og effektiv at jeg vil dele den med jer andre!

Jeg har lagt lidt info om princippet bag den her

Jeg har adgang til PVC limrør og fittings, derfor bruger jeg det!

Jeg har taget et alm. stigerør til luftsten i 25 mm. og så et stykke 32 mm. der er 60 mm. langt

. 30_6_001

Jeg rengør begge dele for spåner og borer et 5,5 mm. hul i 32 mm. rør til min 4/6 mm. luftslage.  Den er kun lige stukket gennem røret. Jeg har valgt at lime slangen fast da jeg oplevede at den kunne falde ud!

5 mm. oppe på stigerøret har jeg lavet en blyantstreg og ligeledes på 50 mm. Så borer jeg 1,0 mm. huller, jo flere jo bedre ca. 3-5 mm. imellem dem!30_6_002

Så sætter jeg en O-ring 24X2,4 mm. på i toppen

30_6_003

Skyder 32mm. rør op så jeg 10 mm. fri i bunden.8_7_004

 når så jeg ruller yderrøret ned igen så har jeg O-ringen siddende over og under hullerne 8_7_005

og mellem inder og ydre rør!

8_7_0078_7_006

Så nu har jeg lavet endnu et tjekkisk stigrør!

Og her er det monteret i et akvarium!

17_7

 

De mange mindre bobler uden stenens fylde i midten af rør ( Modstand) minsker bobbel-lyden meget og øger vandhastigheden!

Jeg vil sige prøv et enkel, så kan du se om det er noget for dig for folk skal jo ikke lave dem forbi jeg siger de er gode men fordi de også oplever en fordel ved dem :-)

Læs forøvigt tillægget i toppen!

Dennis

 Hvis der linkes til denne artikel, så vil jeg blive glad hvis du lige skriver hvor du har fundet den og at jeg har skrevet den!

 

 

Denne artikel omhandler lysforhold og lysets betydning.

Se artiklen her

Hvis der linkes til denne artikel, så vil jeg blive glad hvis du lige skriver hvor du har fundet den og at jeg har skrevet den!

Er Danish Show Guppy (DSG) det samme som Dansk Guppy Klub (DGK)?

Svaret er Ja og nej logo DGK-logo-preview2 

 Dansk Guppy Klub ændrede med tiden retning.

Som en konsekvens af dette, valgte et flertal at nedlægge Dansk Guppy Klub og starte Danish Show Guppy i stedet, for at lave en klub med en ny hjemmeside der udelukkende beskæftiger sig med opdrættet af kulturguppyer efter IKGH's standarder.

DSG er - ligesom DGK var - medlem af IKGH og i bund og grund meget lig det tidligere DGK og er da også stiftet af en gruppe medlemmer af det tidligere DGK.

Hvis man søger info omkring "almindelige" guppyer, mixguppyer, Hr. & Fru Jensen fisk - kært barn mange navne - henviser vi til andre akvariesider, da DSG siden er for IKGH opdræt. Deri består forskellen på DSG og DGK.