Glemt log på?   Registrer  

Anne & Peters tur til Ueckermünde Juli 2012

I forbindelse med Annes dommeruddannelse, skulle hun ud i Europa og gå føl til en udstilling, så torsdag 19. Juli pakkede vi bilen og kørte de 550 kilometer fra Hedehusene til Ueckermünde.

Vi landede ved udstillingen ud på eftermiddagen. 

Det var ikke svært at finde i den lille by, for det blev afholdt på rådhuset, da byen gerne ville hylde Bodo Freimuth, sidste års Europamester i sværdgruppen, der kommer fra netop denne by.

I underetagen er byens informationskontor og da der samtidig blev afholdt byfest denne weekend, kunne udstillingen næsten ikke placeres bedre.

 

 

 

Selve setuppet var et fantastisk klenodie af ægte østtysk design.

Der er 24 akvarier i hvert modul.

Modulerne er opbygget i metalrammer, placeret på metalben, der understøttes af et par solide træklodser.

Overrammen med belysningen er lavet i tyndplade - også metal - og i disse sidder der så lysstofrør til belysningen.

Hele setuppet, cirka 150 akvarier, blev drevet af en enkelt luftpumpe Hiblow HP40. 

 

Hele torsdagen bedømte dommerne fiskene, hvilket foregik på ipads, hvor data blev sendt direkte til en webserver og beregnet, noget vores egen webmaster fandt ganske interessant at pille i.

Dommerkvintetten bestod af tyskerne Klaus Pröhl og Claus Osche, franske Denis Barbe, polske Krzysztof Kujawa og Dr. Walter Schuster fra Østrig, ligesom den internationale observatør Max Kahrer.

Det betød så at da vi ankom, var Claus færdig med sin bedømmelse og han og Anne kunne så bruge resten af dagen og hele fredagen på at bedømme fisk og debattere de enkelte forskelle.

Det gik vist meget godt, da Anne fandt fejl og mangler på nogle fisk som ingen af de andre dommere havde bemærket og under festivitasen fredag aften, fortalte showmasteren Franz Zeipelt mig, at man havde bemærket den seriøsitet Anne havde lagt for dagen og man forventede sig mange gode præstationer fra hende fremover, men det fortæller vi hende selvfølgelig ikke.

 

Torsdag aften havde vi middag med dommerne på vores hotel.

Et hyggeligt lille gasthaus i østtysk stil, med tunge gardiner, massive træstolper og mørke farver, men hvad der ikke var i kulør i lokalerne, var der i rig mængde omkring spisebordet.

Dansk, tysk, engelsk, østrigsk, fransk, polsk og sågar tjekkiske gloser røg på kryds og tværs, så man var helt ør i knolden til sidst og kunne knapt tænke en tanke på sit eget sprog.

 

Efter Claus Osche og Anne havde gennemført fredagens øvelser og lokalet var blevet behørigt pyntet med blomster og buske, samledes vi 20 mennesker i et festlokale på vores hotel, til helstegt pattegris og kalkun.

Her stødte også Björn fra Sverige til os med sin kæreste samt et par stykker mere af de lokale. Det var her Anne som nyuddannet dommer tog initiativ til at give en omgang som tak for gæstfriheden og vejledningen, hvilket absolut ikke gjorde danskerne mindre populære...

 

Lørdag morgen åbnede udstillingen så, med taler af blandt andet borgmesteren og præmieoverrækkelse m.m.

Det hele blev foreviget af tyske NRD1, så indslaget fra Ueckermünde kan nok googles på deres hjemmeside.

Vi nåede lige at sige dav til vores egen Dennis, der havde kørt derned MEGET tidligt om morgenen, inden vi fik sagt pænt farvel til alle og vendte bilen mod Danmark en ny dansk dommer rigere og et par oplevelser og minder og flere invitationer til udenlandske udstillinger i bagagen.

 

Jeg har lavet et fotogalleri med billeder af de fleste fisk samt opdrætternavne og koder i fotogalleriet andetsteds på sitet (Fotogalleri - Anne & Peter - EM Ueckermünde 2012).

 

Peter Dyhr

Nordic Open blev afholdt i Aarhus 22. Oktober 2011

Uden vores sponsorer ville det ikke være muligt for DSG at afholde den største guppyudstilling på dansk grund.

Danish Show Guppy vil derfor gerne takke følgende sponsorer, der gjorde det muligt at afholde Nordic Open 2011:

Breeder Type IKGH Kode Point PL
         
Large tail / Stor hale        
Anne Lyksgaard Blå Lazuli 2-1-2/15 72 7
Anne Lyksgaard Green Moscow 2-1-8/3 79 5
Anne Lyksgaard Rød Lazuli 2-1-16 75 6
Anne Lyksgaard Albino Topas 2-6-14 85 1
Bo Jensen Grå ¾ stort  2-1-10 71 8
Bo Jensen Grå Filigran Triangel 2-1-11 80 4
Christian Salogni Blue Moscow 2-1-8/2 79 5
Janni Villadsen Grå Filigran rød 2-1-11/1 64 10
Kaja Engelhard Green Moscow 2-1-8/3 61 11
Kim Bauer Albino Full Red 2-6-1 84 2
Ömar Gülmez American Pink White 2-5-5 82 3
Ömar Gülmez Albino Magenta 2-6-14/1 67 9
         
Sword tail / Sværdtype        
Bo Jensen Störtzback US 7-3-16 78 1
Kim Bauer Blond  AOC US 7-3-16 76 2
         
Short tail / Kort hale        
Bo Jensen Grå Moscow Rød rundhale 11-1-8/1 84 1
Bo Jensen Blond Moscow Rød rundehale 11-3-8/1 78 3
Christian Salogni Grå Filigran rundhale 11-1-11 81 2
Kim Bauer Grå Galaxy rundhale 11-1-11 77 4
Kim Bauer Pink Moscow ”Panda” rundhale 11-5-8/6 73 6
Maja Jacobsen Grå Galaxy spadehale 9-1-11 73 6
Maja Jacobsen Blond Spydhale 10-3-16 67 7
Mario Bertocco Grå Filigran rundhale 11-1-11 76 5
Ömar Gülmez Grå Moscow gul ½ Filigran rundhale 11-1-8/4-11 63 8
         
Pairs / Par        
Bo Jensen Grå Halv Sort Rød Triangel 2-1-10/1 127 17
Bo Jensen Grå Filigran Triangel 2-1-11 137 12
Bo Jensen Blond Wiener Smaragd DS 5-3-12 138 11
Bo Jensen Grå Moscow Rød rundhale 11-1-8/1 149 2
Christian Salogni Grå Halv Sort Hvid Triangel 2-1-10/5 147 4
Francisco Giannini Grå Blue Moscow Triangel 2-1-8/2 120 18
Francisco Giannini Grå Blue Moscow Trinagel 2-1-8/2 113 19
Francisco Giannini Blond Full Red Triangel 2-3-1 DOA  
Janni Villadsen Grå Filigran Rød Triangel 2-1-11/1 130 15
Kaja Engelhard Grå Spydhale 10-1-16 138 9
Kaja Engelhard Pink Moscow ”Panda” rundhale 11-5-8/6 139 10
Mario Bertocco Grå Metal rundhale 11-1-9 135 13
Mario Bertocco Pink Moscow ”Panda” rundhale 11-5-8/6 148 3
Pietro Bolognesi Grå Blue Moscow Triangel 2-1-8/2 152 1
Pietro Bolognesi Grå Filigran Triangel 2-1-11/1 128 16
Pietro Bolognesi Guld Blue Moscow Triangel 2-2-8/2 142 5
Pietro Bolognesi Grå Wiener Smaragd US 7-1-12 141 6
Simone Fumagalli Grå Wiener Smaragd US 7-1-12 147 4
Simone Fumagalli Grå Metal Lyrahale 8-1-9 133 14
Simone Fumagalli Guld Metal spadehale 9-2-9 140 7
Simone Fumagalli Grå Filigran Spydhale 10-1-11 147 4
Stefano Cavicchi Blond Full Red Triangel 2-3-1 DOA