Glemt log på?   Registrer  
Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: 2018 - årets rejser

2018 - årets rejser 2 uger 4 dage siden #11706

  • Peter Dyhr
  • Peter Dyhr's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • DSG Member
  • Indlæg: 896
  • Modtagne Tak: 181
Så er EM sæsonen for par udstillinger netop slut og der mangler kun 1 trioshow, før EM sæsonen kan lukkes helt ned.
Igen i år er det kun Anne og jeg der har turneret rundt, men rygtet vil vide, at der kommer flere rejsefæller fra næste sæson.
Vi startede året som så ofte før i Hasselt Belgien.
Eddy afholdt sit intercontinental show som altid på De Ploeg i Diepenbek og vi havde et par gode 4 dage med masser af internationale venner og bekendtskaber.
Eddys show er ved at være temmelig populært, fordi det er interkontinentalt.
Det betyder også at der foruden grimme fisk fra østen, er kinesiske dommere og de er altså ikke for skarpe i IKGH regelsættet.
Dette lagt sammen med at parshows desværre er blevet for store (omkring 250 entries) betyder at dommerne ofte er i gang i 12 timer og så er det sjove ligesom gået af ballonen.
Vi var der hverken som udstillere eller dommere, men mere for at fylde bilen op med øl og chokolade, så vi kunne bare hygge med alle andre.
I juli gik turen så til CAGD i Schiphorst ved Hamburg.
En kort køretur, hvor Anne skulle være observatør og jeg tog mig af softwaren til bedømmelsen.
Det var egentlig meningen at vi skulle være der til søndag, men da vi var færdige med at sætte resultater på alle akvarierne, hvilket egentlig var tyskernes eget job, ja så havde de selv spist det meste af aftensmaden, så da vi kørte på den gyldne måge, blev vi enige om at fortsætte hjem til Danmark.
Sidst i Juli havde vi så vores egen EM udstilling og rygterne ude i Europa, går på at det var perfekt.
Normalt sammenligner alle sig med østrigerne, men da jeg kørte vores østrigske dommer i lufthavnen tidligt mandag morgen, sagde han, at han nu skulle hjem til Østrig og fortælle dem hvordan et show skal arrangeres.
Den credit deles hermed med alle klubbens aktive medlemmer, der gav deres bidrag til at holde hjulene igang under showet.
I August drejede bilen mod Szcezin i Polen, hvor MOL foruden EM i trioer afholdt deres 40 års jubilæum.
Jeg har sagt det før og jeg gentager gerne: Polakkerne er bare det mest gæstfrie folkefærd.
Efter bedømmelsen - Anne var dommer - blev vi taget rundt i hele byen af vores gode venner Monica og Pawel og fik en kæmpe oplevelse i godt selskab.
For en måneds tid siden kørte vi så til Plock i Polen, hvor Anne igen var observatør.
I Plock afholdes showet i zoologisk have og det i sig selv er en kæmpe oplevelse.
Igen et alt for stort parshow, men selskabet fejler jo aldrig noget, så det blev også et par gode 4 dage.
Det var så også den længste køretur vi har foretaget indtil nu, men selve køreturen er jo som bekendt en del af rejsen.
I går kom vi så hjem fra Warwick i England, hvor Anne var dommer.
Vi var lidt spændt på det hele, for FGUK blev som bekendt splittet i atomer sidste år, hvilket blandt andet medførte at Steve, præsidenten for IKGH, der ellers har været en institution i deres klub, også valgte at trække sig ud.
Showet var flyttet fra det kedelige motorvejshotel i Kettering til IBMs hovedsæde i Warwick, da klubbens nye præsident Bill, arbejder der.
Hotellet lå så lige ovre på modsatte side, så det var jo godt nok, men uden at sige for meget, må jeg bare konstatere at organisation er et fremmedord under den nye klubledelse.
Dem der kender os godt eller selv har været med på tur, ved at den engelske kaffe lader meget tilbage at ønske.
Derfor var det med stor fornøjelse, at vi på hotellets hjemmeside så, at de serverede Costa kaffe.
Jeg kan næsten ikke beskrive størrelsen på skuffelsen, da vi erfarede, at kaffemaskinen var defekt og vi i stedet måtte drikke deres erstatningspulverkaffe fra krigens tid, men det er jo bare nogen af de små detaljer man hænger sig i, som regelmæssig rejsende.
Nu er der så ikke flere ture for os i år.
Til næste år rejser vi nok lidt mindre, men i stedet vil Anne udstille igen, denne gang sammen med flere af klubbens medlemmer.
Så skal vi måske have EM udstilling igen i 2020?
Jeg ser frem til hvad næste år vil bringe og takker alle for godt selskab og sjove oplevelser i år.
Med venlig hilsen Peter D
The administrator has disabled public write access.

2018 - årets rejser 1 uge 5 dage siden #11707

Imponerende

Godt fortalt, og fedt i har fået så mange oplevelser .
I har virkelig gjort det godt !
The administrator has disabled public write access.
Tid til at oprette siden: 0.201 sekunder